Autisme og leg

af | maj 31, 2021 | Indlæg | 0 Kommentarer

Autisme og leg

 

Det der med leg er et kæmpe område og det med autisme og leg er mindst ligeså stort. Der findes et hav af virkelig interessante artikler på nettet, så derfor vil jeg ikke selv gå ind i den videnskabelige del, da jeg trygt vil overlade det til andre kræfter. Men jeg vil til gengæld skrive lidt om legen og hvordan vores søn på 7 år med autisme leger. Hvad ser vi som et typisk mønster og hvordan påvirker det vores hverdag.

Ofte leger børn med autisme ganske enkelt anderledes end børn uden autisme. Altså de børn vi kalder for neurotypiske. Mange har sikkert hørt om, at børn med autisme elsker at stille biler på linje, bruge timer på at undersøge en genstand og bruge den helt anderledes end det neurotypiske barn ville. Det kunne fx være, at barnet med autisme ikke kører med bilen, men udelukkende snurrer med hjulene. Der findes et hav af eksempler og det er bare, at blive nysgerrig på ens eget barns legemønstre.

Herhjemme opdagede vi i en tidlig alder, at Johan legede anderledes. Det var ikke noget vi gav en betydning, for vi kendte jo ikke til andet. Vi fandt bare hurtigt ud af, hvad han kunne lide og så legede vi det. Han elskede at sortere legoklodser, at åbne og lukke sådan en plasticbøtte til mad, at stille sine LEGO-mænd på rækker og tælle dem, at lave puslespil og bygge LEGO – efter opskrift!! Tit snakker man om, at børn med autisme ikke rigtig bruger deres fantasi til at lege med. Som om legen er langt mere konkret hos dem. Men vores søn gad godt rollelege – indtil det gik op for os, at han gentog den samme rolleleg gang på gang og at han altid havde styringen i legen. Så det der lignede fantasi, var i virkeligheden en fuldstændig ordnet og struktureret leg.

 

Om det med, at han leger anderledes end de andre børn er en udfordring, er svaret både ja og nej. Egentlig er det jo ligegyldigt hvordan man leger, bare man har det sjovt. Men der hvor vi kan se en udfordring er i legen med andre. Han vil have det fulde overblik over en leg og bryder sig ikke om, at andre kommer med input. Derfor leger han også ofte alene eller sammen med en voksen. Det er helt okay for os, men han er efterhånden meget bevidst om, at det er anderledes og italesætter ofte overfor os, at han ikke har nogen venner. Det passer altså ikke – de andre børn vil gerne lege med ham, men han trækker sig, fordi legen kommer ud af hans kontrol. Jo ældre han bliver, jo mindre kan han kontrollere dem han leger med.

En aktivitet han vender tilbage til gang på gang er hans LEGO. Her åbner han en kasse med små poser og en opskriftbog. Så er det bare, at snuppe én side af gange og ligeså stille kommer der ro i hjernen. Det er i hvert fald min hypotese. Altså, at han vælger den type leg, fordi det skaber ro og struktur og forudsigelighed i en hjerne, der ofte er på overarbejde. Der er intet uvist i en opskrift, for følger jeg den, så får jeg et bestemt produkt.

Det kender jeg også fra mig selv. Hvis jeg er stresset, så har jeg behov for, at lave aktiviteter, der skaber ro og balance i min hjerne. Det kunne blandt andet være, at farvelægge mønstre, sortere en køkkenskuffe, gøre rent eller andre aktiviteter der mere eller mindre kobler hjernen fra og lader rutinen overtage. 

Jeg tror på, at det er vigtigt, man italesætter overfor barnet med autisme, at deres hjerne fungerer anderledes. Derfor synes de noget er sjovt, som andre måske ikke synes er sjovt – og det er faktisk helt okay. Jeg tror på, at dialog og forståelse er nøgleordene, for på den måde kan vi bedst muligt hjælpe barnet. Det værste der kan ske, er at barnet føler sig forkert og mister selvværd. Alle har ret til at lege sådan som de synes legen er bedst!

Og lige børn leger altså ikke altid bedst!

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *