Autisme som skjult handicap

af | apr 9, 2021 | Indlæg | 4 Kommentarer

Hmm…. Det her indlæg er svært at skrive. Normalt flyder ordene fra tanke til tastetur, men denne gang ved jeg dårligt nok hvor jeg skal starte eller slutte…

Overskriften lyder “Autisme som skjult handicap” – og det er lige præcis hvad det er. Så ved jeg selvfølgelig godt, at der findes ligeså mange grader autisme, som der findes mennesker med autisme. Nogen er langt hårdere og langt mere synligt ramt end andre – og mange har også flere diagnoser oveni deres autismediagnose. Men fælles for alle med autisme er, at de negative konsekvenser af autismen ofte bliver synlige ved overstimulering. Og som jeg skrev i indlægget om nedsmeltninger, så kan reaktionen på overstimulering komme omgående eller flere dage efter overstimuleringen.

Dog er der en række situationer de fleste kan genkende, når det gælder overstimulering. Det kunne være:

– En tur i supermarkedet.

– En dag i zoologisk Have.

– Familiebesøg.

– Togtur.

– Museumsbesøg.

– Larm.

– Skarpt lys.

eller dem, som vi måske ikke tænker så meget over:

– Regnvejr.

– At fryse eller at svede.

– Tøj der strammer.

En reaktion på overstimulering kan komme ud af det blå og pludselig står man i supermarkedet med sit barn, der ellers osede af overskud, og nu ligger barnet på gulvet og skriger. Vi kender det formentlig alle sammen. Det gik lige så godt og nu står man der. Det er både frygtelig pinligt, man mister overblikket og enormt svært at komme ud af. Og hvad sker der så?

Det jeg desværre alt for tit har oplevet og hæftet mig ved i sådanne situationer er – andre menneskers reaktioner. Mit fokus har sjældent kunne være 100% på min søn der skriger på min hjælp, fordi jeg har forholdt mig til min egen forfængelighed eller andre menneskers kommentarer.

“Åh hvad tænker de nu ikke alle sammen om mig” eller endnu værre:

“Få lige lidt styr på din unge!”

“Hey – skru lige lidt ned du der”

Eller bedstemødre-generationen, der sætter sig ned på knæ og siger med deres rustne, bløde stemme:

“Hvad ligger du dog der på gulvet for. Kan du så se at komme op. Det er synd for din mor.”

Og det er her jeg når til indlæggets overskrift:

“Autisme som skjult handicap”

Ikke at jeg ønsker det – men hvis nu mit barn sad i en kørestol eller kun havde én arm eller gik med høreapparat, så kunne alle se, at her var der tale om et barn med udfordringer. Men ingen kan se på mit barn, at han har udfordringer. Hans handicap er skjult, præcis som samtlige psykiske handicaps er det. Og det er bare benhårdt og noget jeg har svært ved at finde en løsning på. Tit har jeg lyst til at råbe på vej ind i supermarkedet – “HAN HAR AUTISME”, men det er sgu da dårlig stil for barnet.

I Kastrup Lufthavn indførte de kort før første corona nedlukning en keyhænger med blomster på. Denne kunne alle med psykiske handicaps vælge at tage på. På den måde vidste alle, at denne person måtte man gerne tage ekstra hensyn til. Men ville du iføre dit barn eller dig selv sådan et markat? Måske engang i mellem, men hvergang du er i det offentlige rum? Jeg ved det ikke…..

Men jeg ved, at vi skylder alle med autisme og andre psykiske funktionsnedsættelser, at sætte dem på dagsordenen. Vi skylder dem, at gøre hele verden opmærksomme på, at de findes. Alt det de kan og så de få ting de ikke kan. Men sådan er alle mennesker jo. Noget er vi gode til og noget er vi knap så gode til. Men de fortjener ikke, at blive kigget skævt til, hvis verden bryder sammen. Det er det sidste de har brug for. De fortjener støtte og kærlighed og deres pårørende fortjener støtte og kærlighed. Så næste gang du ser en mor stå fortvivlet i supermarkedet med sit barn skrigende på gulvet. Så drop de nedlandende øjne. Smil i stedet, spørg om du ikke lige skal hjælpe, tag dig af lillebror (hvis han er med). Gør hvad du kan for at aflaste den mor eller far, så de kan støtte deres barn og hurtigst muligt komme hjem i tryg og sikker havn.

Tak fordi du læste med og gør en forskel.

 

4 Kommentarer

  1. Torben Zimmer

    Et lille tak herfra for at skrive om de udfordringer I oplever; det er jo ingen hemmelighed at mange har rigtig mange holdninger til børn på autisme spektret og ikke mindst til deres forældre, så det er godt at skyde nogle af de værste fordomme ned. Måske er fordi det netop ikke er synligt handicap at hverken børn eller deres forældre får megen støtte i hverdagen. Jeg har selv oplevet at diagnosen bliver set som en undskyldning for at vi som forældre ikke magter at opdrage et barn; sætte grænser og være tydelig. Jeg har lært at leve med de fordomme og vi har været så heldige at vi har kunnet give vores søn nogle rammer hvor han trives -jeg ved at ikke alle er lige heldige og at det kræver meget, nogle gange urimeligt meget, både af parforhold ( som i forvejen er lidt sat på pause med små børn) og af de søskende som ikke altid får den tid sammen med forældrene som de har behov for og fortjener.
    De venligste tanker herfra og endnu engang tak for at skrive om jeres hverdag. Fortsæt endelig med det!

    Svar
  2. Lisa Duus Nielsen

    Kære Torben. Tusinde tak for din besked. Det betyder så meget, at du gider læse med og det betyder så meget, at andre kender til udfordringerne. Det er trygt at vide vi er flere 🙂 Jeg håber sådan, at mere fokus også kan hjælpe vores børn i fremtiden, når de skal til at leve deres eget liv. At de oplever en større respekt og forståelse – for det fortjener de! Kærlig hilsen, Lisa

    Svar
  3. Sarah

    Hej Lisa
    Det er bare så befriende at læse med, så tak fordi du tager dig tiden. Min datter på 12 er midt i en udredning der indtil videre tæller en aspergerdiagnose. Det har været et fuldstændig rædsomt forløb, hvor kampen for at få skole, lærere, psykologer og sagsbehandler til at tro på mig næsten har knækket mig helt. Hun har ikke været i skole i 1,5 år og har det bare så utrolig svært. I vores tilfælde har vi ingen hjælp eller rådgivning fået, så det at du tager dig tiden til at fortælle jeres historie og give et blik ind i jeres liv, det er helt utroligt hjælpsomt – TAK!!

    Svar
  4. Lisa Duus Nielsen

    Hej Sarah! Puh ha! Det lyder ganske forfærdeligt! Det er bare så mega hårdt at gå igennem. Jeg håber I har god støtte i venner og familie, selvom det også kan være svært for dem at forstå det man står i. Dejligt du følger med og kan bruge det jeg skriver til noget. Det er i hvert fald en hjælp for mig, at komme ud med det 🙂
    Kærligst, Lisa

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *