Har mit barn autisme??

af | mar 11, 2021 | Indlæg | 2 Kommentarer

Har mit barn autisme??

”Eh NEJ” var min absolut første tanke, da spørgsmålet dukkede op første gang. En hurtig søgning på google gav mig påstande om autister som manglende øjenkontakt, vanskeligt ved gensidigt socialt sammenspil, snævre interesser og særlige bevægelse. Intet af det var udpræget for vores dreng. Og så brød jeg mig absolut ikke om den tanke. At vores barn skulle have autisme. Jeg havde ikke et barn med sådanne vaskeligheder, for autister var sådan nogle mærkelige mennesker der ikke passede ind. Og intet i verden er jo heldigvis mere forkert end den fordom. Alligevel kunne jeg jo godt se, at vores dreng var anderledes. Der var meget han ikke kunne, men jeg hæftede mig altid ved alt det han kunne; Han kunne lægge store puslespil, han kunne regne med tal, han kunne huske afsindig godt og han kunne bare godt lide busser, præcis som mange børn elsker gravkøer – tænkte jeg. Intet mistænkeligt i det.

Alligevel blev udfordringerne efterhånden større end herlighederne og det der – set i bakspejlet – har skræmt mig mest, var den manglende hjælp vi modtog fra fagfolk.
Når det så er sagt, så gik J i verdens bedste vuggestue og børnehave og var det ikke for deres fantastiske arbejde, så havde han aldrig kunne gennemføre fem år i en ganske almindelige institution. Men det gjorde han. Så af hele mit hjerte tak til de fantastiske pædagoger, der havde J med til deres frokostpauser, der gik fra med ham og hørte lydbøger, der lod ham gå i hælene en hel dag og snakke om insekter, der lod ham sove middagslur i deres arme, der ringede til os klokken 7 om morgenen, hvis der var ændringer i dagens program eller en voksen var fraværende og altid planlagde dagen, så J kunne føle sig tryg og sikker.
Vi skylder jer alt!

Men – når et barn begynder at have udfordringer, så var kutymen på daværende tidspunkt, at man indkaldte til et konsultativt forum, hvor både forældre, pædagoger og PPR deltog. Til jer der er nye i den her verden, så betyder PPR Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning. Her deltog en psykolog fra kommunen, hvis opgave var at give gode råd OG vurdere om barnets udfordringer var inden for ”normalen” eller burde undersøges nærmere. Vores oplevelse var desværre, at denne PPR psykolog i højere grad kom med de samme gentagne råd til de samme gentagne konsultative forummer end at tage vores og pædagogernes bekymringer alvorlige. Og som nye på feltet, så stoler man ofte på fagpersonen. Det gjorde vi i hvert fald. Intet var galt med J, han manglede blot mere struktur i sin hverdag og det måtte vi bare tilbyde ham.

Da J slap de trygge voksne i vuggestuen og bevægede sig op på første sal til børnehaven, så blev tingene mere tydelige. Ikke på grund af de voksne, men ganske enkelt – tror jeg – fordi J blev ældre og mere bevidst. Hans høje intelligens gjorde det muligt for ham, at forstå enormt meget, men hans umodne hjerne kunne ikke placere det i de rigtige kasser. Han var bange for, at vi skulle dø, at en meteor skulle ramme jorden, for tordenvejr, for fremmede mennesker og ikke mindst – at komme i børnehave. Han græd hver evig eneste morgen og angsten lyste ud af hans små, blå øjne hver gang vi forlod ham. Et utal af gange, har jeg slæbt mit lille barn med på arbejde, fordi jeg ganske enkelt ikke kunne aflevere en der var så skræmt.

På mange måder blev denne, så synlige angst, vores redning. I Aarhus Kommune har de nemlig et tilbud der hedder Cool Little Kids. Det var et gratis vejledningsforløb, hvor en gruppe forældre mødtes en gang om ugen og talte om deres børns udfordringer. Fokus lå primært på angsten, men alt hænger jo i bund og grund sammen. To vanvittig dygtige psykologer guidede os igennem og gav os opgaver fra gang til gang. Men det var også disse to psykologer der en dag ringede til mig og sagde det, der gav mig anledning til mit spørgsmål:

“Har mit barn autisme?”

Den hurtige google søgning gav mig mit eget svar:

“Nej!”

Men intet kunne være mere forkert og gudskelov for det. Den ene psykolog fra Cool Little Kids valgte at deltage i et af de utallige konsultative forummer og gav sit besyv med. Hun mere eller mindre insisterede på en udredning af J og selv på papirerne sendt til Børnepsyk skriver PPR psykologen: ”På opfordring af forældrene” – men vi slugte kamellen og gik i gang med det lange forløb, der den 9. december 2019 resulterede i en autismespektrumforstyrrelse og en PDA-profil til Johan.

Endelig kunne vi mærke jord under benene og denne nye jord skulle vi nu begive os ud på og lære vejen at kende.

2 Kommentarer

  1. Laila

    Kære Astrid.
    Tak for ærligheden og at I deler jeres historie! 👌🏻
    Den gruppe du skriver om “Cool little Kids” hvordan kan man komme i kontakt med dem?
    Dbh fra en mor som ofte stiller sig selv spørgsmålet, har min søn mon autisme … /Laila

    Svar
    • Lisa Duus Nielsen

      Hej Laila. Undskyld mit langsomme svar….. Det er kommunen som står for Cool Little Kids, så tænker du kan kontakte familiecentret i din kommune. De kan helt sikkert være behjælpelige med at finde det forløb, der er tættest på jer 🙂

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *