Visuel struktur til autister

af | mar 17, 2021 | Indlæg | 0 Kommentarer

Visuel struktur er et af nøglebegreberne, hvis man har autisme inde på livet.

I virkeligheden har alle børn brug for struktur og forudsigelse i deres hverdag. Og flere og flere vuggestuer og børnehaver benytter sig af det. Heldigvis! En psykolog lærte mig engang, at børn ser verden som i en kikkert – de kan se lidt der og lidt der og lidt der, men de kan ikke se hele sammenhængen. Det er faktisk ikke meget godt billede, som jeg hermed har givet videre. Den sammenhæng er det visuel struktur kan hjælpe med.

Hjemme hos os har J haft vanskeligheder hele sit liv. Vi nægtede nok bare at erkende dem. Også fordi, at autisme lå så fjernt fra os, at vi slet ikke tænkte i de baner. Det var et forløb kaldet Cool Little Kids i Aarhus Kommune, der gjorde os opmærksomme på muligheden for autisme hos J. Igennem forløbet mødte vi en række forældre, der stod i lignende situationer som os, heriblandt en mor, der siden har vist sig at blive en af mine absolutte ynglingsmennesker og en allieret kriger.

Første gang det hele for alvor ramlede hos os, var i den sommerferie J blev 5 år. Vi holdt ferie på præcis samme måde som de fleste andre børnefamilier. Derfor stod vi op om morgenen og snakken lød nogenlunde sådan her:

“Hvad har vi lyst til at lave i dag?”

“Vejret er godt, lad os smutte til stranden”

“Hey, lad os invitere venner på vin og grillpølser i haven”

Intet fungerede. Vi kunne ikke få J med ud af huset, han var ked af det, han var sur, han begyndte at slå os og sin lillebror. Jeg var magtesløs og jeg var ked af det. Heldigvis inviterede den ovennævnte mor fra Cool Little Kids forløbet på kaffe og jeg øsede ud af mine frustrationer. Hun kendte dem alle fra deres egen søn, der netop havde fået diagnosen infantil autist. Han er et år ældre end J, men udover det lød de to drenge næsten ens. Om J også var autist rakte min fantasi ikke til på daværende tidspunkt, men hun foreslog mig at bruge visuel struktur, så hans hverdag kunne blive mere forudsigelig. Det kunne godt være svært, at holde ferie, hvor intet var som det plejede.

Det resulterede i en google søgning, da jeg kom hjem og straks gik jeg i gang med at tegne små billeder af en tandbørste, et toilet, en bil, en bog, lego, farmor/farmor, skoven og hvad vi ellers brugte vores tid på. Jeg havde en rulle tape og da J sov den aften, klistrede jeg en væg til, som var opdelt i: morgen, formiddag, middag, eftermiddag og aften. Under hver kategori satte jeg de billeder op med tape, jeg mente passede. Om morgenen stod vi altså op, tissede, tog tøj på, så fjernsyn og spiste morgenmad. Om formiddagen kunne jeg sætte cykel på, efterfulgt af skoven, så en madpakke, så cyklen igen og til sidst et billede af vores hus. På den måde lavede jeg en visuel oversigt over hele den næste dag.

Om morgenen præsenterede jeg J for den nye væg og lykken stod ud af hans øjne. Det var lige præcis det han havde brug for. Jeg blev helt flov over, at vi dog ikke bare havde gjort det fra starten. Sværere var det jo ligesom ikke.

I dag har vi udviklet på konceptet, men overordnet er det stadig ens. Jeg har udskiftet mine elendige stregtegninger med rigtige billeder og piktogrammer fra det gratis program Picto Selector, lamineret det hele og sat det overskueligt ind i en mappe, så det er lettere at bruge. Derudover har vi udviklet det med en Time Timer, som er et slags nedtællingsur, hvor længden på hver aktivitet skrives ind. Så kan J nemt overskue hvor lang tid han har igen. 

Ikke alle børn har brug for så meget visuel struktur som J, så min anbefaling er at prøve sig frem. Hvad giver mening hos jer? 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *